Autodesk Construction Cloud Logo
ProdukterKunderBlogOm

Hvad er Autodesk Construction Cloud?

Lige fra starten har Autodesk været drivkraften for innovation i byggebranchen. Først ved at lede arkitekter og ingeniører fra papirdesign til computerstøttet design. Dernæst ved at udvikle branchen fra 2D-design til datarige 3D-modeller. Og nu går vi ind i tredje fase: forbundet byggeri.

Status quo for byggebranchen er, at vigtige data ofte lægges i siloer, hvilket besværliggør samarbejde og fører til forsinkelser, risiko og dyrt omarbejde. På baggrund af disse udfordringer er der ingen, der har kunnet opfylde løftet om en samlet byggeoplevelse lige fra design til omsætning og drift.

Branchen har brug for bedre løsninger. Måder til nemt og bekvemt at forbinde data helt fra de tidligste designfaser via planlægning og byggefasen og langt ind i driftsfasen. Entreprenører har også brug for en bedre informationsbase for at kunne oprette forbindelse til de rette samarbejdspartnere og opbygge relationer, der leverer arbejde af høj kvalitet uden drama.

Og hos Autodesk ønsker vi at levere værktøjer, der imødekommer dette: løsninger, der reducerer risikoen, hjælper med at levere projekter hurtigere og styrker en mere bæredygtig, sikker og effektiv industri.

Med Assemble, BIM 360, BuildingConnected og PlanGrid har vi samlet branchens stærkeste portefølje af softwareprodukter til byggeledelse. Vi understøtter nu arbejdsgange, der spænder over alle byggeriets faser – lige fra design og planlægning via selve byggefasen til drift på en måde, som ingen anden virksomhed har formået. Men det handler ikke kun om bredden af vores arbejdsgange. Det handler også om dybden. Hvert produkt er bedst i sin klasse og tilbyder meget mere end blot det mest nødvendige. Denne dybde skyldes vores utrættelige fokus på kunden. Vi har et tæt samarbejde med teams på kontoret og byggepladsen for at identificere og forbedre, hvordan teknologi kan forbedre den måde, vi bygger på. Og endelig har vi ud over bredden og dybden fokuseret på forbindelsesmuligheder. I det forløbne år har vi opnået enorme fremskridt i forbindelse med at forbinde vores produkter, og endnu vigtigere, dine data. Byggedata flyder nu problemfrit gennem hele livscyklussen og er tilgængelige for alle teams på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Du kan starte i dine oprettelsesværktøjer, samarbejde på tværs af teamet i løbet af designfasen, skubbe planer og modeller til projektering for koordinering, mængdevisualisering og indkøb, og når du er klar, kan du direkte skubbe disse data ud til dine projektledelses- og markteams.

Bredden af vores portefølje, dybden af vores kapacitet og de forbindelser, der samler meningsfulde arbejdsgange, indvarsler en ny æra med forbundet byggeri. Autodesk Construction Cloud-æraen.

Autodesk Construction Cloud består af tre grundsøjler: avanceret teknologi, bygmesternetværk og forudsigende indsigt.

Vores avancerede teknologi udstyrer entreprenører med stærke og brugervenlige værktøjer til alle byggerelaterede arbejdsgange. Denne blanding af styrke og enkelhed er afgørende. Hvis teknologiske løsninger skal kunne implementeres i marken eller på kontoret, må de være intuitive. De skal kunne gøre arbejdet lettere. Og når disse to krav er opfyldt, begynder teams at efterspørge dem på alle projekter.

Bygmesternetværk er et crowdsourcet netværk i realtid drevet af BuildingConnected, som forbinder bygherrer og entreprenører med de rette forretningspartnere med henblik på de bedste projektresultater. I stedet for kun at bruge dit kundekartotek har du nu adgang til alle fagfolk i dit område, så du kan administrere licitationstilbud mere effektivt og hurtigt sammensætte det rette team.

Kernen i forudsigende indsigt er Construction IQ, som tager projektdata, der før lå i informationssiloer, og automatisk identificerer mønstre, som præsenteres for personer, der kan reagere i realtid. Dette fører til effektiv indsigt, der hjælper dig med at træffe bedre beslutninger på igangværende og fremtidige projekter. Beslutninger, der reducerer risikoen. Beslutninger, der hjælper dig med at levere projekter sikkert og effektivt.

Hos Autodesk Construction Solutions er det vores mission at hjælpe teams med at opfylde verdens hurtigt voksende bygge- og infrastrukturbehov – og gøre byggeri mere forudsigeligt, sikkert og bæredygtigt. Autodesk Construction Cloud er det første skridt i realiseringen af denne mission. Efterhånden som vi fortsætter med at bygge, ser vi frem til et tæt samarbejde med dig for at hjælpe med at øge produktiviteten, reducere risikoen og lede branchen fremad.